Hvordan ser det ud i andre lande med solenergi?
I Europa satses der meget på solceller som et væsentligt element i fremtidens elforsyning. Bare de seneste 5 år har EU udviklet væksten med solceller op til 40 %.
Tyskland har gjort en hurtig udvikling indenfor solceller, hvor de har en gennemsnitlig effekt fra solceller på 17 watt per indbygger, hvor Danmark kun er på 0,5 watt per indbygger.
onsdag den 22. februar 2012
Kan det betale sig med vindenergi? Pris og udbytte?
Kan det betale sig med vindenergi? Pris og udbytte?
Hvis vi siger vi har skaffet os en vindmølle og placere det et sted hvor vinden blæser 7 m/sek, så laver vindmøllen gennemsnitlig 120 watt. Men når det blæser mere, 12,5 m/sek, som det ofte gør om vinteren så laver vindmøllen 400 watt. Og så energi man har til overs vil batteriet så gemme til en anden dag, hvor det blæser mindre.
Hvis vi siger vi har et forbrug på 170 watt, så vil vores vindmølle udnytte det.
Dette er kun et hurtigt eksempel.
3 Lamper som bruger: 40 Watt
En bærbar computer: 60 Watt
Et køleskab: 30 Watt
TV: 40 Watt
Samlet forbrug: 170 Watt
Hvis vi siger vi har skaffet os en vindmølle og placere det et sted hvor vinden blæser 7 m/sek, så laver vindmøllen gennemsnitlig 120 watt. Men når det blæser mere, 12,5 m/sek, som det ofte gør om vinteren så laver vindmøllen 400 watt. Og så energi man har til overs vil batteriet så gemme til en anden dag, hvor det blæser mindre.
Hvis vi siger vi har et forbrug på 170 watt, så vil vores vindmølle udnytte det.
Dette er kun et hurtigt eksempel.
3 Lamper som bruger: 40 Watt
En bærbar computer: 60 Watt
Et køleskab: 30 Watt
TV: 40 Watt
Samlet forbrug: 170 Watt
Kan det betale sig med solenergi? Pris og udbytte?
Kan det betale sig med solenergi? Pris og udbytte?
Ser man på den økonomiske side, er tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, da systemerne til solcelleanlægget er ret dyre.
Hvis man køber et mellem solcelleanlæg vil det nok koste omkring 40 kr per installeret watt, men i løbet af de næste 10 år kan man forvente at prisen vil falde til omkring 10 kr. så man vil spare 75 %. Lige nu ligger tilbagebetalingstiden på ca. 20 år, som også er den forventede levetid for anlægget. Men når anlægget falder med 75 % ca., så vil tilbagebetalingstiden falde til ca. 6 år og man vil hurtig kunne tjene på det.
Så konklusionen på det er altså at lige nu er der ikke stor chance for man vil få det store udbytte for solcelleanlæg, men om nogle år når prisen bliver sat ned, kan det sagtens betale sig at investere i dem.
Ser man på den økonomiske side, er tilbagebetalingstiden forholdsvis lang, da systemerne til solcelleanlægget er ret dyre.
Hvis man køber et mellem solcelleanlæg vil det nok koste omkring 40 kr per installeret watt, men i løbet af de næste 10 år kan man forvente at prisen vil falde til omkring 10 kr. så man vil spare 75 %. Lige nu ligger tilbagebetalingstiden på ca. 20 år, som også er den forventede levetid for anlægget. Men når anlægget falder med 75 % ca., så vil tilbagebetalingstiden falde til ca. 6 år og man vil hurtig kunne tjene på det.
Så konklusionen på det er altså at lige nu er der ikke stor chance for man vil få det store udbytte for solcelleanlæg, men om nogle år når prisen bliver sat ned, kan det sagtens betale sig at investere i dem.
Fremtiden for solenergi
Fremtiden for solenergi
Solen er en enorm energikilde. På bare en time modtager jorden lige så meget energi som hele kloden bruger på et år. Det svarer til at hele Danmarks elforbrug kunne dækkes af solceller med et areal som Langeland.
En mulighed til fremtiden for solenergi kan være at det kunne kombineres med andre energiformer. En kombination med fx en vindmølle og solceller er en oplagt mulighed.
Lige nu hvis man bestiller en solcelleanlæg koster den omkring 40 kr. pr watt, men hvis vi nu befinder os 10-20 år ind i fremtiden vil prisen nok sænke til 10 kr. Det gør at der klart er større efterspørgsel, og flere folk kunne overveje at investere sig i et solcelleanlæg.
Så det er først i fremtiden vi rigtigt kommer til at se til solenergi rundt omkring i landet og i verden. Udvikling går stærkt.
I dag hvis man har lyst kan man anskaffe sig et solcelleanlæg og få det installeret på under en dag. Efter nogle år vil man godt kunne tjene på det, men så skal der også gå op til 15-20 år før pengene er tjent hjem igen. Anlægget er bestemt ikke billigt at producere.
Solen er en enorm energikilde. På bare en time modtager jorden lige så meget energi som hele kloden bruger på et år. Det svarer til at hele Danmarks elforbrug kunne dækkes af solceller med et areal som Langeland.
En mulighed til fremtiden for solenergi kan være at det kunne kombineres med andre energiformer. En kombination med fx en vindmølle og solceller er en oplagt mulighed.
Lige nu hvis man bestiller en solcelleanlæg koster den omkring 40 kr. pr watt, men hvis vi nu befinder os 10-20 år ind i fremtiden vil prisen nok sænke til 10 kr. Det gør at der klart er større efterspørgsel, og flere folk kunne overveje at investere sig i et solcelleanlæg.
Så det er først i fremtiden vi rigtigt kommer til at se til solenergi rundt omkring i landet og i verden. Udvikling går stærkt.
I dag hvis man har lyst kan man anskaffe sig et solcelleanlæg og få det installeret på under en dag. Efter nogle år vil man godt kunne tjene på det, men så skal der også gå op til 15-20 år før pengene er tjent hjem igen. Anlægget er bestemt ikke billigt at producere.
Fremtiden for vindenergi
Fremtiden for vindenergi
Stor udvikling:
Vindmølleteknologien er langt fremme udviklingsmæssigt, men der er stadig nogle udfordringer, der skal findes løsninger på, hvis vindmøller skal være et alternativ til de fossile brændstoffer.
Pga. at olieprisen er så høj og nok endnu højere i fremtiden, har også en indblanding i at det fremover vil gøre vindkraft mere konkurrencedygtig over for fossile brændsler.
Problemer:
Et problem er, at vindmøller ikke producerer strøm, når det ikke blæser. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få elektricitet uden den store effekt eller økonomiske tab for at producere. Derfor er der situationer, hvor der ikke er nok vind til at dække elforbruget, og omvendt er der situationer hvor der produceres mere strøm på vindmøllerne, end der bruges.
Fremtiden:
I de seneste år har man bestemt sig at fremtiden skal være at sætte flere havmøller op end landmøller, og det vil hovedsageligt være i store havmølleparker. Udbygningen går stærkt, og i de kommende år forventes kapaciteten af vindmøller ude i havet at stige til ca. 1300 MW i 2013 mod 868 MW i dag.
Man er også lige begyndt her i 2012 at bygge Danmarks største havmøllepark, som skal være i Anholt. Parken som bliver færdig i 2013 kan dække op til 400.000 husstandes elforbrug, hvilket svarer til 4 pct. af elforbruget i Danmark.
Danmarks vindmølleforening har et mål om, at halvdelen af elforbruget i 2025 kan produceres af dansk vindenergi. Det de vil gøre for at opnå resultatet er at de vil sætte 2000 ny vindmøller op, som giver meget mere el end de andre og så væk med næsten alle 5.400 møller som vi har i dag. En grund til de satser så meget på vindenergi i fremtiden er også pga. at markedsprisen for kul eller gas vil blive mere end fordoblet indenfor den nærmeste fremtid.
Stor udvikling:
Vindmølleteknologien er langt fremme udviklingsmæssigt, men der er stadig nogle udfordringer, der skal findes løsninger på, hvis vindmøller skal være et alternativ til de fossile brændstoffer.
Pga. at olieprisen er så høj og nok endnu højere i fremtiden, har også en indblanding i at det fremover vil gøre vindkraft mere konkurrencedygtig over for fossile brændsler.
Problemer:
Et problem er, at vindmøller ikke producerer strøm, når det ikke blæser. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få elektricitet uden den store effekt eller økonomiske tab for at producere. Derfor er der situationer, hvor der ikke er nok vind til at dække elforbruget, og omvendt er der situationer hvor der produceres mere strøm på vindmøllerne, end der bruges.
Fremtiden:
I de seneste år har man bestemt sig at fremtiden skal være at sætte flere havmøller op end landmøller, og det vil hovedsageligt være i store havmølleparker. Udbygningen går stærkt, og i de kommende år forventes kapaciteten af vindmøller ude i havet at stige til ca. 1300 MW i 2013 mod 868 MW i dag.
Man er også lige begyndt her i 2012 at bygge Danmarks største havmøllepark, som skal være i Anholt. Parken som bliver færdig i 2013 kan dække op til 400.000 husstandes elforbrug, hvilket svarer til 4 pct. af elforbruget i Danmark.
Danmarks vindmølleforening har et mål om, at halvdelen af elforbruget i 2025 kan produceres af dansk vindenergi. Det de vil gøre for at opnå resultatet er at de vil sætte 2000 ny vindmøller op, som giver meget mere el end de andre og så væk med næsten alle 5.400 møller som vi har i dag. En grund til de satser så meget på vindenergi i fremtiden er også pga. at markedsprisen for kul eller gas vil blive mere end fordoblet indenfor den nærmeste fremtid.
Solceller
Solceller
Solceller er opbygget af et stof der hedder silicium og små mæng af grundstofferne bor og fosfor. Det danner et elektrisk felt som gør at frie elektroner inde i solcellen kun kan bevæge sig i en retning. Fra den ene pol til den anden. Normalt vil elektronerne være låst fast, men når solens lys skinner på cellerne vil elektronerne blive slået løs. De vil så blive samlet op af et fintmasket elektrisk ledende gitter på solcellens forside, som udgør den negative pol. Plus polen er på under siden af solcellerne.
Solceller virker til det de er lavet til, at producere strøm, de er bare meget dårlige til at udnytte energien fra solen. De kan kun udnytte 15-18 % af solens energi. Solcellerne kan holde 25 år og vi kan få tilbage betalt efter en 7-8 år. Vi kan bruge det mange steder, på hustage, vejskilte og de kan også bare være påsat på en mark eller lignede.
Solceller er opbygget af et stof der hedder silicium og små mæng af grundstofferne bor og fosfor. Det danner et elektrisk felt som gør at frie elektroner inde i solcellen kun kan bevæge sig i en retning. Fra den ene pol til den anden. Normalt vil elektronerne være låst fast, men når solens lys skinner på cellerne vil elektronerne blive slået løs. De vil så blive samlet op af et fintmasket elektrisk ledende gitter på solcellens forside, som udgør den negative pol. Plus polen er på under siden af solcellerne.
Solceller virker til det de er lavet til, at producere strøm, de er bare meget dårlige til at udnytte energien fra solen. De kan kun udnytte 15-18 % af solens energi. Solcellerne kan holde 25 år og vi kan få tilbage betalt efter en 7-8 år. Vi kan bruge det mange steder, på hustage, vejskilte og de kan også bare være påsat på en mark eller lignede.
Vindmøller
Vindmøller
Vindmøller har typisk 3 vinger, det normale. Vingerne er lavet så at vinden nemmere kan komme forbi på den ene side af vingen det presser vingen i den modsatte retning. Når vindmøllen har noget den omdrejnings hastighed, som skal til for at lave strøm bliver gearkassen, som går over i generatoren slået til og vindmøllen kan begynde at producere strøm. Hvis vindhastigheden kommer op på 13-14 m/s vil vindmøllen yde sit maksimale. Vindmøllen har nogle vindmåler på taget af møllehatten, hvori alt maskineriet sidder altså gear og generator, de måler vindretningen så møllehatten kan dreje vingerne ind i vinden så den kan begynde at producere strøm.
Vindmøller virker som de skal, problemet med dem er at de ikke kan producere strøm i stille vejr. Igennem de seneste år har vi lavet større og større vindmøller for at kunne udnytte vinden bedre, i dag findes der vindmøller på 6 MW ved fuld effekt altså 13-14 m/s. Vi vil i fremtiden se at vindmøllerne bliver større og vil derfor kunne udnytte vinden endnu mere end vi kan i dag. De vil måske bare om nogle år være vindmøller der kan producere 10-20 MW altså en tredobling af hvad de kan i dag. Vindmøllerne kan i dag placeres hvor de vil. Vi har store vindmølleparker ude på havet hvor de ikke signere nogen. Der ligger en stor vindmøllepark 30-40 km fra kysten ud fra Blåvandshuk. Den blev opført i 2009 og var verdens største vindmøllepark, bestående af 98 mega vindmøller. De er 114,5 m. og står på et fundament der er 30-40 m. de har et vingefang på 93 m.
Vindmøller har typisk 3 vinger, det normale. Vingerne er lavet så at vinden nemmere kan komme forbi på den ene side af vingen det presser vingen i den modsatte retning. Når vindmøllen har noget den omdrejnings hastighed, som skal til for at lave strøm bliver gearkassen, som går over i generatoren slået til og vindmøllen kan begynde at producere strøm. Hvis vindhastigheden kommer op på 13-14 m/s vil vindmøllen yde sit maksimale. Vindmøllen har nogle vindmåler på taget af møllehatten, hvori alt maskineriet sidder altså gear og generator, de måler vindretningen så møllehatten kan dreje vingerne ind i vinden så den kan begynde at producere strøm.
Vindmøller virker som de skal, problemet med dem er at de ikke kan producere strøm i stille vejr. Igennem de seneste år har vi lavet større og større vindmøller for at kunne udnytte vinden bedre, i dag findes der vindmøller på 6 MW ved fuld effekt altså 13-14 m/s. Vi vil i fremtiden se at vindmøllerne bliver større og vil derfor kunne udnytte vinden endnu mere end vi kan i dag. De vil måske bare om nogle år være vindmøller der kan producere 10-20 MW altså en tredobling af hvad de kan i dag. Vindmøllerne kan i dag placeres hvor de vil. Vi har store vindmølleparker ude på havet hvor de ikke signere nogen. Der ligger en stor vindmøllepark 30-40 km fra kysten ud fra Blåvandshuk. Den blev opført i 2009 og var verdens største vindmøllepark, bestående af 98 mega vindmøller. De er 114,5 m. og står på et fundament der er 30-40 m. de har et vingefang på 93 m.
Abonner på:
Opslag (Atom)